Champix
Champix (vareniclin) er et lægemiddel der anvendes til at hjælpe patienter med at stoppe med at ryge. Champix har vist sig at være effektivt for patienter der er motiverede, og har i sammenligninger med Zyban (bupropion), et andet rygestopmiddel, vist sig at være mere effektivt.
Champix virker på to måder: for det første simuleres nikotinens opførsel, hvilket får kroppen til at frigive dopamin, et af de vigtigste nydelseskemikalier der normalt frigives ved rygning. Desuden bekæmper Champix nikotinens virkning, og hvis man ryger får man ikke hele den samme, gode fornemmelse som normalt ved rygning.
Under forsøg med Champix, blev det fundet at omkring 1/10 af patienterne oplevede bivirkninger som hovedpine, kvalme, søvnbesvær og drømmeforstyrrelser. Patienter med alvorlige nyreproblemer er ikke blevet grundigt undersøgt, og Pfizer, producenten af Champix, har påtaget sig at undersøge effekten på disse patienter løbende.
Undersøgelserne viste også, at Champix hjalp 44% af patienterne med rygestop efter 12 uger, og efter 40 uger efter afslutningen af forsøget var 23% af patienterne stadig røgfri. Dette kan sammenlignes med en patientgruppe der fik placebo (et uvirksomt stof), hvoraf 9% havde kvittet cigaretterne efter 40 uger. Patienterne fik deres ånde testet for spor efter cigaretrøg, for at verificere om de virkelig var blevet røgfri.
Læs mere om Champix:
(pdf dokument) www.emea.eu.int/humandocs/PDFs/EPAR/champix/H-699-da1.pdf
http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/praeparatanmeldelser/champix_vareniclin.htm
Champix blev godkendt i EU fra d. 26 september 2006.
|